Et ledernetværk for dig, der vil stå stærkere - både som leder og menneske

 

Livsstærk Ledelse er et netværk for ledere, der ønsker at udvikle både deres lederskab og deres livsstyrke.

Her arbejder vi ikke kun med, hvad du gør som leder, men hvem du er, når du leder, fordi..

 

...når lederen står stærkt i sig selv, står organisationen/virksomheden endnu stærkere.

  • Livsstærk Ledelse er for dig, der:
    • Ønsker at udvikle dit personlige lederskab
    • Vil have tilføjet nye metoder til dit lederskab
    • Oplever pres, kompleksitet eller høje forventninger
    • Vil styrke dine relationer og dit team
    • Ønsker mere balance, energi og retning
    • Er nysgerrig på dig selv som leder og menneske
    • Ønsker et stærkt ledernetværk med ligesindede ledere, som du kan sparre med
    • Vil stå livsstæk i dig selv

Igennem 2027 arbejder vi med de temaer, der fylder mest i moderne ledelse

og som ofte bliver overset i en travl hverdag

er det netværk, hvor du styrker dit lederskab ved at arbejde med dig selv som fundament. Her udvikler du ikke kun dine kompetencer, men din evne til at stå roligt, klart og autentisk i din rolle som leder.

 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab af ledere, hvor refleksion, sparring og ærlige samtaler skaber reel udvikling.

Dette netværk er et sted, hvor du ikke behøver at have alle svarene, men hvor du finder dem i fællesskab og inde i dig selv.

 

Livsstærk ledelse er et netværk, der styrker både dig og din organisation/virksomhed på en bæredygtig måde. For udvikling skal kunne mærkes - ikke bare forståes.

 

 

 

Med i netværket får du:

  • Et unikt ledelses netværk med psykologfaglig teoretisk dybde og konkret praktisk anvendelse
  • Adgang til et trygt community med de andre ledere i netværket, hvor i kan kommunikere med hinanden, finde dokumenter og indhold til de forskellige temaer. ALT samlet ét sted.
  • Løbende goodiebag med alt du skal bruge i Netværket
  • Inspiration og metoder til dit lederskab
  • En større livsstyrke som kan bidrage til din naturlige autoritet

Datoer og temaer for 2027

Februar: Team og relationer i ledelse (d. 8/2 kl. 13-17) +

Vi skal arbejde med noget af det vigtigste, og samtidig mest udfordrende, i moderne ledelse: relationer og samarbejde.


Den største udfordring i ledelse er sjældent strategien. Det er menneskerne. Herunder hvordan vi forstår hinanden, samarbejder og skaber tillid i hverdagen. Derfor kommer vi denne dag til at arbejde med, hvordan vi kan styrke relationer, håndtere forskelligheder og skabe stærkere teams.


Vi starter med Insights Discovery, hvor I får et indblik i jeres egne unikke farvekombination og adfærdsmønstre. I bliver klogere på jeres præferencer, styrker og kommunikationsstile og hvordan disse påvirker samarbejdet i en travl hverdag. Når vi forstår forskellighederne bedre, bliver det også lettere at bruge dem aktivt som en styrke.


Derefter skal vi omsætte indsigt til oplevelse gennem en escaperoom-aktivitet. Her bliver I udfordret i praksis på kommunikation, samarbejde og problemløsning. Det er her, teorien bliver levende, og hvor I mærker, hvad der sker, når vi lykkes - og når vi bliver udfordret - i samspillet med andre.


Dagen tager afsæt i tankegangen bag Livsstærk Ledelse, hvor samarbejde og kommunikation er fundamentet for godt lederskab.


Forskning viser tydeligt, at kvaliteten af relationer har afgørende betydning for trivsel, engagement og resultater. Men stærke relationer opstår ikke af sig selv. De kræver opmærksomhed, nysgerrighed, mod til dialog, og ledere, der går forrest.


Det får du med dig:

  • Større selvindsigt og forståelse for andres forskelligheder
  • Konkrete erfaringer med samarbejde under pres
  • Nye perspektiver på kommunikation og relationer i teamet
  • Et stærkere fundament for tillid og psykologisk tryghed


Når mennesker oplever sig set, hørt og forstået, opstår der noget stærkt. Og det er præcis det, vi sammen sætter i gang i denne dag.

April: Stress og nervesystem (d. 7/4 kl. 12-17) +

Denne dag skal vi sætte tempoet ned og rette opmærksomheden mod noget, der alt for ofte bliver nedprioriteret i ledelse: din egen energi og dit nervesystem.


Mange ledere er blevet eksperter i at passe på alle andre. Men hvem passer på lederen? Kalenderen er fyldt, beslutningerne står i kø, og forventningerne kommer fra alle sider. Og midt i det hele bliver egen trivsel ofte det første, der ryger.


I dag handler ikke om at præstere mere. Det handler om at give plads til at genopbygge.


Du får vigtig og relevant viden om hvordan stress opererer og hvordan menneskets nervesystem er bygget op. Du bliver klogere på, hvad der sker i kroppen, når vi er under pres, hvorfor det kan være svært at ‘slukke’, og hvad der faktisk skal til for at skabe reel restitution i hverdagen.


Gennem dagens teori og praksis vil vi på første hånd opleve sammenhængen mellem stress og nervesystem og herunder:

  • Hvordan mærker vi stress i kroppen?
  • Hvordan kan vi skabe reel restitution?
  • Hvordan sætter vi grænser, der holder - også i en travl hverdag?


Vi skal nemlig opleve effekten af saunagus, hvor varme, dufte og åndedræt hjælper kroppen med at give slip og finde ro. Det er en sanselig oplevelse, som inviterer nervesystemet ned i gear og giver en pause fra tankemylder og konstant beredskab.


Derefter bevæger vi os ind i yin yoga - en rolig og nærværende praksis, hvor vi arbejder med at løsne spændinger og skabe kontakt til kroppen - en forbindelse mange mister når livet sker. Her handler det ikke om at kunne eller at gøre det rigtigt, men om at være til stede og lytte til egne behov.


Vi ved, at stress ikke kun handler om arbejdsbyrde. Det handler også om manglende pauser, uklare grænser og følelsen af aldrig at være helt færdig. Derfor er evnen til at restituere ikke en luksus - det er en forudsætning for bæredygtig ledelse.


Det du får med:

  • En kropslig oplevelse af ro og restitution
  • Konkrete redskaber til at berolige dit nervesystem
  • Øget bevidsthed om dine egne grænser og behov
  • En ny forståelse af, hvordan du passer på din egen energi


I Livsstærk Ledelse arbejder vi med at skabe bæredygtige arbejdsliv - både for medarbejdere og ledere. For god ledelse kræver energi. Og energi skal genopbygges, ikke bare bruges.

Maj: Self-Compassion (d. 11/5 kl. 18.30-21.30) +

I dag retter vi opmærksomheden mod noget, der ofte bliver overset i ledelse – men som har stor betydning for både trivsel, mod og bæredygtighed: måden du er overfor dig selv på.


Mange ledere stiller høje krav til sig selv. De skal være stærke, rolige, kompetente og tilgængelige - hele tiden. Men hvis de talte til sine medarbejdere/omgivelser, som mange ledere taler til sig selv, ville det sjældent blive opfattet som god ledelse.


Ledere er også mennesker. De laver fejl, bliver usikre, bliver trætte og bliver påvirket af livet omkring dem. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men HVORDAN du møder dig selv, når det gør.


I dag arbejder vi med self-compassion som et fundament for et mere bæredygtigt og menneskeligt lederskab.


Vi starter med et oplæg, hvor du får indsigt i, hvad self-compassion er - og hvad det ikke er. Du får relevant og forskningsbaseret viden om, hvordan selvmedfølelse påvirker vores evne til at håndtere pres, lære af fejl og stå stærkt i modgang. Vi udforsker også, hvorfor det kan være svært i praksis, og hvordan du kan begynde at arbejde med det i din hverdag.


Herefter inviterer vi dig ind i en cacaoceremoni som er en anderledes, intuitiv og intim oplevelse, hvor du får mulighed for at lande i kroppen og skabe kontakt til dig selv på en anden måde. Her er der plads til refleksion, nærvær og til at give slip på præstation og forventninger.


Vi arbejder med spørgsmål som:

  • Hvordan taler jeg til mig selv, når noget er svært?
  • Hvad kræver det at møde sig selv med venlighed - også som leder?
  • Hvordan kan self-compassion styrke både mit lederskab og min trivsel?

Denne dag parkere vi præstation, det er en dag, hvor du får lov til at være menneske - med alt du er.


Det får du med:

  • En klar forståelse af self-compassion og dens betydning i ledelse
  • Vigtig og anvendelig viden baseret på forskning
  • Øget bevidsthed om din indre dialog
  • Konkrete måder at møde dig selv med mere venlighed og forståelse
  • En oplevelse af ro, nærvær og fordybelse


I Livsstærk Ledelse ser vi self-compassion som en styrke - ikke en svaghed. For når du møder dig selv med samme forståelse, som du møder andre med, skaber du et stærkere fundament for både dig selv og dem, du leder.

August: Krop og natur (d. 19/8 kl. 13-17) +

En dag med forankring, natur og lederskab.

I dag inviteres I med ud i naturen – ikke som en pause fra arbejdet, men som en aktiv del af jeres udvikling som ledere og mennesker.


Vi lever i en tid, hvor mange ledere tilbringer størstedelen af deres dag i hovedet. Møder, mails, beslutninger og strategier fylder kalenderen. Det er nødvendigt – men det kan også skabe afstand til noget helt centralt: kontakten til os selv.


I løbet af dagen vil vi arbejde med, hvordan naturen kan hjælpe os med netop det. I vil få indsigt i naturpsykologi og forstå, hvordan naturen påvirker vores nervesystem, vores fokus og vores evne til at træffe gode beslutninger. Naturen giver os ro, klarhed og et rum, hvor vi kan sænke tempoet og mærke efter.


Vi arbejder med begrebet Mærk Dig Selv og introducerer Livsstyrkemodellen. Modellen tager udgangspunkt i, at mennesker trives bedst, når der er balance mellem flere dimensioner i livet – ikke kun det mentale og præsterende, men også det kropslige, følelsesmæssige og værdibaserede.


Gennem øvelser og refleksioner vil I blive guidet til at stoppe op og lytte – lytte til jer selv, til jeres værdier, jeres behov og jeres retning.


Det handler ikke om at skrue ned for ambitionerne. Tværtimod. Når vi er bedre forankret i os selv, træffer vi stærkere og mere bæredygtige beslutninger – både for os selv, vores teams og vores organisationer.


I vil gå fra dagen med:

  • En dybere forståelse for, hvordan naturen kan bruges aktivt i jeres lederskab
  • Konkrete redskaber til at skabe bedre kontakt til jer selv i en travl hverdag
  • Klarhed over egne værdier og retning
  • En oplevelse af ro, nærvær og fornyet energi


Nogle gange ligger svaret ikke i endnu en analyse. Nogle gange ligger det i at mærke efter.


Dette er dagen, hvor vi træder ud af hovedet, og hjem i os selv.

Oktober: Mod i ledelse (d. 8/10 kl. 13-17) +

Vi skal arbejde med noget af det mest afgørende – og samtidig mest udfordrende – i ledelse: modet til at stå i det, der er svært.

De fleste ledere ved godt, hvad de burde gøre. Den svære del er ofte at gøre det.

I løbet af dagen kommer vi til at udforske, hvad det egentlig kræver at:

  • tage den svære samtale
  • sætte en tydelig grænse
  • stå ved en beslutning
  • sige sin mening, også når det er ubehageligt
  • indrømme en fejl

Vi kommer til at arbejde med at rykke vores egne grænser - ikke gennem store, dramatiske handlinger, men gennem små, ærlige skridt. Skridt, der kræver, at vi tør være sårbare. For sårbarhed er ikke en svaghed i ledelse, det er en forudsætning for tillid.


Mod handler ikke om fravær af frygt.
Mod handler om at handle, selv når frygten er til stede.


I dag vil vi derfor ikke fokusere på perfekte løsninger, men på ægte refleksioner og konkrete handlinger fra jeres egen hverdag. Vi vil arbejde med situationer, hvor I mærker modstanden – og undersøge, hvordan I kan handle alligevel.


Det, I får med jer fra dagen, er:

  • større bevidsthed om jeres egne mønstre og grænser
  • konkrete værktøjer til at handle, når det er svært
  • et stærkere fundament for at skabe tillid og tydelighed i jeres ledelse
  • modet til at være mere autentiske i jeres rolle


For ledelse uden mod bliver hurtigt til administration.
Ledelse med mod skaber bevægelse.

Og det er netop den bevægelse, vi sammen sætter i gang i på denne dag.

November: Aktivering af sanser (d. 2/11 kl. 17-21) +

Vi binder en sløjfe på vores fælles forløb. Det er en dag til at samle op, mærke efter og tage det vigtigste med videre.


Igennem aftenen skal vi reflektere. Hvad har rørt sig undervejs? Hvad har du opdaget om dig selv, din ledelse og din måde at være i verden på? Refleksionen giver dig mulighed for at se din udvikling tydeligere og skabe bevidsthed om, hvad du ønsker at holde fast i fremadrettet.


Vi skal arbejde med affirmationer. Ikke som tomme ord, men som bevidste valg om, hvad du vil stå for – både som menneske og leder. Du får mulighed for at formulere dine egne sætninger, der kan støtte dig i hverdagen og styrke din retning.


Vi bevæger os også ind i selvforkælelse. Et område mange ledere nedprioriterer, men som er afgørende for trivsel og bæredygtighed. For hvornår gav du sidst dig selv lov til bare at opleve?


Ikke præstere. Ikke levere. Ikke optimere.

Bare opleve:

  • Musik.
  • Natur.
  • Mad.
  • Kunst.
  • Samtaler.
  • Ro.


Mange ledere lever i et konstant mentalt beredskab, hvor effektivitet bliver vigtigere end nærvær. Men mennesker er ikke maskiner. Vi har brug for skønhed. Sanselighed. Nydelse. Forbundethed.

Derfor runder vi også dagen af med et oplæg om sanser i ledelse. Her sætter vi fokus på, hvordan dine sanser ikke kun er noget privat, men en vigtig del af din ledelsespraksis. Når du er mere sansende, bliver du også mere nærværende, mere opmærksom og mere autentisk i din måde at lede på.


I Livsstærk Ledelse arbejder vi ikke kun med at kunne mestre mere. Vi arbejder også med at kunne nyde mere. For livsstyrke handler ikke kun om robusthed, men om evnen til at mærke livet, mens du lever det.


Det er det, du tager med dig: en dybere forståelse af dig selv, konkrete redskaber til din hverdag og en invitation til at leve og lede med mere nærvær, energi og livsglæde.

Hvem står bag

Hanna El-kholy

 

Arbejde:

Jeg brænder for at udvikle ledere, der tør stå stærkt i sig selv og samtidig skabe stærke fællesskaber omkring sig. Som erhvervspsykolog og ejer af El-kholy Consult har jeg gennem snart 20 år arbejdet med ledelse, samarbejde, konflikthåndtering og organisationsudvikling.

Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller smarte modeller alene. Jeg tror på ærlige samtaler, modige refleksioner og konkrete handlinger. Mit mål er, at ledere ikke blot bliver dygtigere til deres arbejde, men også får mere overskud, livsglæde og gennemslagskraft i deres lederskab.

 

Menneskeligt:

Jeg er nysgerrig af natur og elsker at forstå mennesker. Jeg tror på, at vi alle gør det bedste, vi kan - og at udvikling starter dér, hvor vi tør være ærlige over for os selv. Jeg møder mennesker med varme, humor og tydelighed, og jeg holder af relationer, hvor der er plads til både grin, eftertænksomhed og sårbarhed.

 

 

Privat:

Jeg finder ro i naturen og energi i bevægelse. Jeg elsker styrketræning, dans, rejser og gode samtaler over et måltid mad. Familie og nære relationer betyder alt for mig, og jeg forsøger hver dag selv at leve efter det, jeg hjælper ledere med: at skabe et liv med balance, mening og livsstyrke.

 

Funfact:

I 2019 gik jeg Caminoen - næsten 800 km gennem Spanien. Den mindede mig om, at både livet og ledelse handler mindre om tempo og mere om retning, og at de største forandringer skabes ét skridt ad gangen.

Line Vinther

 

Arbejde:

Jeg er erhvervspsykolog, med speciale i et meningsfuld arbejdsliv.

Jeg hjælper organisationer/virksomheder med at udvikle ledere, medarbejdere og teams igennem tydelig kommunikation, stærkere samarbejde og et bevidst fokus på growth mindset.

Jeg arbejder med at omsætte psykologisk indsigt til konkret handling i hverdagen, så udvikling ikke bliver ved intentionen, men skaber reel forandring i både mennesker og kultur.

Når ledere og medarbejdere udvikler sig, styrker det ikke kun den enkelte, men hele organisationens/virksomhedens evne til at præstere, samarbejde og skabe resultater.

 

Menneskeligt:

Jeg tror på at vi selv har ansvaret for at skabe det liv vi drømmer om. Og jeg tror på at vi alle har et personligt energifelt, som vi møder verden med og at udvikling kræver bevidste skridt.

Jeg trives bedst, når der er et formål - også hvis formålet er at der ikke skal være et formål. Jeg foretrækker gennemsigtighed og ærlighed og har en kæmpe forkærlighed for samtaler hvor mennesker tør være dem selv med alt de er.

 

Privat:

Jeg er mor til to små fine små mennesker og nyder at dele livet med deres far på 14. år. Nærvær er en af mine kerneværdier og jeg foretrækker relationer der er enige om at mødes i lige netop dét.

 

Funfact:

Jeg er typen der hellere vil slæbe 5 bæreposer, 2 tasker, et barn, en cykel, en latte og 3 jakker ud til bilen end at gå to gange. Effektivisering og den rette mentale indstilling nøgleordene. 

Hanna El-kholy

 

Arbejde:

Jeg brænder for at udvikle ledere, der tør stå stærkt i sig selv og samtidig skabe stærke fællesskaber omkring sig. Som erhvervspsykolog og ejer af El-kholy Consult har jeg gennem snart 20 år arbejdet med ledelse, samarbejde, konflikthåndtering og organisationsudvikling.

Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller smarte modeller alene. Jeg tror på ærlige samtaler, modige refleksioner og konkrete handlinger. Mit mål er, at ledere ikke blot bliver dygtigere til deres arbejde, men også får mere overskud, livsglæde og gennemslagskraft i deres lederskab.

 

Menneskeligt:

Jeg er nysgerrig af natur og elsker at forstå mennesker. Jeg tror på, at vi alle gør det bedste, vi kan - og at udvikling starter dér, hvor vi tør være ærlige over for os selv. Jeg møder mennesker med varme, humor og tydelighed, og jeg holder af relationer, hvor der er plads til både grin, eftertænksomhed og sårbarhed.

 

 

Privat:

Jeg finder ro i naturen og energi i bevægelse. Jeg elsker styrketræning, dans, rejser og gode samtaler over et måltid mad. Familie og nære relationer betyder alt for mig, og jeg forsøger hver dag selv at leve efter det, jeg hjælper ledere med: at skabe et liv med balance, mening og livsstyrke.

 

Funfact:

I 2019 gik jeg Caminoen - næsten 800 km gennem Spanien. Den mindede mig om, at både livet og ledelse handler mindre om tempo og mere om retning, og at de største forandringer skabes ét skridt ad gangen.

Line Vinther

 

Arbejde:

Jeg er erhvervspsykolog, med speciale i et meningsfuld arbejdsliv.

Jeg hjælper organisationer/virksomheder med at udvikle ledere, medarbejdere og teams igennem tydelig kommunikation, stærkere samarbejde og et bevidst fokus på growth mindset.

Jeg arbejder med at omsætte psykologisk indsigt til konkret handling i hverdagen, så udvikling ikke bliver ved intentionen, men skaber reel forandring i både mennesker og kultur.

Når ledere og medarbejdere udvikler sig, styrker det ikke kun den enkelte, men hele organisationens/virksomhedens evne til at præstere, samarbejde og skabe resultater.

 

Menneskeligt:

Jeg tror på at vi selv har ansvaret for at skabe det liv vi drømmer om. Og jeg tror på at vi alle har et personligt energifelt, som vi møder verden med og at udvikling kræver bevidste skridt.

Jeg trives bedst, når der er et formål - også hvis formålet er at der ikke skal være et formål. Jeg foretrækker gennemsigtighed og ærlighed og har en kæmpe forkærlighed for samtaler hvor mennesker tør være dem selv med alt de er.

 

Privat:

Jeg er mor til to små fine små mennesker og nyder at dele livet med deres far på 14. år. Nærvær er en af mine kerneværdier og jeg foretrækker relationer der er enige om at mødes i lige netop dét.

 

Funfact:

Jeg er typen der hellere vil slæbe 5 bæreposer, 2 tasker, et barn, en cykel, en latte og 3 jakker ud til bilen end at gå to gange. Effektivisering og den rette mentale indstilling nøgleordene. 

 

Livsstærk ledelse er dét netværk, der løfter dit lederskab til næste niveau ved at tage udgangspunkt i det vigtigste redskab, du har: dig selv

Værd at vide

Hvem er netværket for? +
Livsstærk Ledelse er for ledere, der ønsker mere end blot at få tingene til at fungere, men som vil udvikle et lederskab med dybde, retning og menneskelig styrke.


Det er enten for dig, der har ansvar for andre og samtidig mærker, at du også har brug for et rum til selv at udvikle dig. Eller for dig, der vil styrke dine relationer, håndtere pres med større ro og stå tydeligere i dine beslutninger.


Netværket henvender sig både til nye og erfarne ledere, som er nysgerrige på deres egen rolle og villige til at arbejde med sig selv som en del af deres lederskab.


Det er ikke for dig, der søger hurtige løsninger og standardværktøjer, men for dig, der ønsker reel, bæredygtig udvikling, der kan mærkes i din hverdag.
Hvordan får jeg adgang til det online community? +
Du får adgang inden opstart og har fuld adgang til materiale hele 2027.
Skal jeg have noget med? +
Dig selv, din gode energi og åbenhed. Du får udleveret lige netop det du skal bruge.
Hvordan ved jeg at dette netværk er for mig? +
Livsstærk Ledelse er for dig, der kan mærke, at ledelse er mere end opgaver, resultater og ansvar. For dig, der ønsker at stå stærkere i dig selv – også når det er komplekst, krævende eller uforudsigeligt.


Det er for dig, der er nysgerrig på dit eget lederskab og har lyst til at udvikle dig både fagligt og menneskeligt. Dig, der ønsker stærkere relationer, mere ro i dine beslutninger og en mere bæredygtig måde at være leder på.


Du behøver ikke have alle svarene. Faktisk er det en styrke, hvis du er villig til at stille spørgsmål, reflektere og være ærlig omkring det, der fylder.


Hvis du kan genkende ønsket om at lede med mere klarhed, autenticitet og overskud – så er det her netværk sandsynligvis for dig.


For når lederen står stærkt i sig selv, står organisationen stærkere.


Er du stadig i tvivl, tag endelig kontakt til Hanna eller Line for en snak om selvsamme.
Hvordan adskiller dette netværk sig fra andre ledernetværk? +
Livsstærk Ledelse adskiller sig ved at gå et lag dybere end de fleste andre ledernetværk.


Hvor mange netværk har fokus på strategi, performance og værktøjer, arbejder vi med fundamentet for dit lederskab: dig. Din selvforståelse, din måde at være i relationer på, din evne til at håndtere pres - og dit mod til at stå tydeligt i dig selv.


Det betyder, at du ikke kun får inspiration og nye perspektiver, men en udvikling, der kan mærkes i din hverdag. Du arbejder med konkrete temaer som relationer, trivsel, self compassion og mod - og omsætter det direkte til din praksis som leder.


Samtidig bliver du en del af et fortroligt fællesskab, hvor der er plads til ærlighed, refleksion og de samtaler, der sjældent får plads i en travl lederhverdag.


Det er ikke et netværk med hurtige løsninger.


Det er et netværk for dig, der ønsker varig, bæredygtig udvikling - både som leder og menneske.
Hvad hvis jeg ikke har tid? +
Det er en af de mest almindelige følelser blandt ledere - og ofte også et tegn på, at der netop er brug for det her.


Når tempoet er højt, beslutningerne mange og kravene konstante, bliver det let din egen udvikling og trivsel, der bliver nedprioriteret. Men paradokset er, at det er præcis her, investeringen i dig selv gør den største forskel.


Livsstærk Ledelse handler ikke om at lægge mere oveni en allerede fyldt kalender. Det handler om at skabe mere klarhed, ro og retning i det, du allerede står i - så du bruger din tid og energi mere bevidst.


Mange oplever, at de ikke får mindre tid, men bedre tid. Bedre beslutninger. Stærkere relationer. Mere overskud i hverdagen.


Så spørgsmålet er måske ikke kun, om du har tid. Men om du har råd til at lade være.
Skal jeg have viden om psykologi i forvejen? +
Nej. Alt indhold er formidlet i et letforståeligt og jordnært sprog. Du behøver ingen forudgående viden.
Er indholdet fagligt funderet? +
Ja. Alt indhold bygger på psykologisk forskning, teori og praksiserfaring. Du får fagligt forankrede værktøjer der virker i praksis.
Er dette netværk relevant for min branche? +
Ja! For Livsstærk Ledelse handler ikke om branche.


Det handler om mennesker. Uanset om du arbejder i det private, offentlige, i en stor organisation eller en mindre virksomhed, er kernen i ledelse den samme: relationer, beslutninger, ansvar og evnen til at stå stærkt i dig selv. De udfordringer, du møder som leder - pres, kompleksitet, svære samtaler, krav om resultater - går på tværs af brancher. Og det gør løsningerne også, når de tager udgangspunkt i dig som leder.


Tværtimod oplever mange, at det er en styrke at være i netværk med ledere fra andre brancher. Det giver nye perspektiver, ærlige refleksioner og inspiration, som ikke er farvet af 'sådan plejer vi at gøre'.


Så uanset din branche vil du kunne spejle dig, blive udfordret og udvikle et lederskab, der virker i din virkelighed.
Datoer for fysiske mødegange + temaer +
  • Februar (8/2) kl. 13-17: Team & relationer i ledelse
  • April (7/4) kl. 12-17: Stress & nervesystem
  • Maj (11/5) kl. 18.30-21.30: Self-Compassion
  • August (19/8) kl. 13-17: Mærk dig selv
  • Oktober (8/10) kl. 13-17: Mod i ledelse
  • November (2/11) kl. 17-21: Sansning i ledelse
Lokation +
Fordi Livsstærk ledelse arbejder med det hele menneske som fundament, så hører vi ikke til ét bestemt sted. Alt information om lokation bliver tilsendt. Det foregår i jylland.
Pris og forplejning +
Prisen for 1 år i Livsstærk ledelses netværk 2027 koster 19.500 kr ekskl. moms. Der er fuld forplejning i tidsrummet vi er sammen. Nærmere information kommer inden vi mødes.

Skal du være en del af netværket?

Har du spørgsmål eller brug for afklaring, er du mere end velkommen til at tage kontakt ↓

Skal du være en del af Netværket Livsstærk ledelse.

Tag din plads ved at tilmelde dig ↓ (begrænset antal pladser)

Hanna El-Kholy

Tlf: 51303440

Mail: Hanna@elkholyconsult.dk

 

 

Line Vinther

Tlf: 60142745

Mail: kontakt@psykologlinevinther.dk

Har du spørgsmål eller brug for afklaring, er du mere end velkommen til at tage kontakt ↓

Hanna El-Kholy

Tlf: 51303440

Mail: Hanna@elkholyconsult.dk

 

 

Line Vinther

Tlf: 60142745

Mail: kontakt@psykologlinevinther.dk

Skal du være en del af Netværket Livsstærk ledelse.

Tag din plads ved at tilmelde dig ↓ (begrænset antal pladser)

Pris for Livsstærk ledelses netværk 2027

19.500 kr. ekskl. moms

(vi kontakter dig efter tilmelding)

Uanset om du står midt i komplekse ledelsesudfordringer, ønsker at styrke dit personlige lederskab eller skabe mere balance og overskud i din hverdag, er Livsstærk Ledelse et rum, hvor din udvikling bliver nærværende, konkret og anvendelig.

 

Hvorvidt man skal udvikle sig som leder, er ikke et spørgsmål, men en nødvendig forudsætning.

Og forandringen begynder i dét øjeblik, du vælger at stå stærkere i dig selv.

 

Du behøver ikke stå alene med ansvaret, presset og refleksionerne.
I Livsstærk Ledelse bliver du en del af et fortroligt fællesskab med andre ledere, der - ligesom dig - ønsker at udvikle sig med både faglighed og menneskelighed.

 

Uanset hvor du er i dit lederskab, er der ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt at investere i dig selv.


Netværket møder dig der, hvor du er, og giver dig mulighed for at udvikle dig i et bæredygtig tempo, der et tilpasset dig.

Livsstærk Ledelse er en investering i dit lederskab, din livsstyrke, din selvindsigt, og din evne til at skabe resultater med ro, retning og autenticitet.

 

For når lederen står stærkt i sig selv, står organisationen/virksomheden endnu stærkere

Vi håber på at se lige netop DIG

"Line siger det, der skal siges, også når det er det, man helst ville undgå at høre. Men hun gør det med en varme og rummelighed, der gør, at man tør åbne op og se ærligt på sig selv.

 

Hendes ærlighed føltes ikke hård, men frigørende.

 

Det, der før gjorde mig usikker, blev pludselig noget, jeg kunne tage ansvar for (sikke en øjenåbner)

 

Lines sjældne kombination af indsigt, hjerte og ægte ærlighed har rykket mig mere, end jeg nogensinde havde troet muligt.


Jeg står nu stærkere, tydeligere og mere i mig selv end nogensinde før.

 

Og vigtigst af alt: jeg tog styringen tilbage over mit eget liv"

 

- Mette

"Hanna er utrolig nærværende, lyttende og god til at belyse og reflektere over det der bliver fremlagt.

 

Selv det usagte kommer frem og bliver belyst på en utrolig professionel måde.

 

Jeg er altid gået hjem med et redskab, til at arbejde videre med min supervision og samtidig haft en oplevelse af, at blive anerkendt i forhold til den supervisionsmetode jeg har valgt.

 

Hanna er meget skarp i forhold til at se problematikker og få dem snakket igennem og pillet fra hinanden på en sådan måde, at det bliver en virkelig høj faglig sparring i forhold til emnet"

 

- Bente